De fleste danskere mener, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i det danske samfund.
Det viser en ny omdømmeanalyse, som Epinion har gennemført for Fondenes Videnscenter på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 deltagere.
71 procent af danskerne mener, at fondene gør en positiv forskel. 22 procent er neutrale, mens tre procent har en negativ opfattelse og altså erklærer sig uenige i, at fondene gør en positiv forskel i det danske samfund.
Dermed ligger danskernes vurdering af fondene nogenlunde på niveau med resultaterne for de seneste fem år, dog med undtagelse af sidste år, hvor fondenes popularitet tog et dyk, og blot 63 procent af danskerne mente, at fondene gør en positiv samfundsmæssig forskel.
"Kendskabsanalysen viser, at danskerne overordnet har en positiv opfattelse af fondene. Der er ikke store overraskelser i det. Men i år kan vi også se, at jo flere fonde undersøgelsens respondenter kender, jo mere positivt indstillet er man over for fonde generelt. Det er ikke en sammenhæng, vi har kunnet se i de tidligere års kendskabs- og omdømmeanalyser," siger Ann-Sofie Nielsen, kommunikations- og netværkschef i Fondenes Videnscenter.
Begrænset kendskab og indgroede fordomme
Analysen viser imidlertid også, at danskernes positive vurdering er baseret på et beskedent kendskab til fondene og deres arbejde.
Kun halvdelen af svarpersonerne kan uhjulpet nævne én fond. Det er et betydeligt fald siden 2022, hvor 71 procent kunne nævne mindst én fond.
Når det kommer til fondenes konkrete arbejde, har 22 procent af danskerne hørt om et fondsfinansieret projekt.
Kun to procent af danskerne associerer fonde med forskning, selv om forskningsformål i praksis modtager mere end en tredjedel af fondenes samlede uddelinger. Til sammenligning associerer fire gange så mange danskere, otte procent, fonde med at undgå at betale skat.
"Man skal være meget varsom med at tolke for meget faktuelt ind i opinionsundersøgelser om emner, som de adspurgte har relativt lille forhåndsviden om. For så bliver svarene netop udtryk for opinion, altså overfladiske meninger baseret på indgroede fordomme," siger fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS, som Fundats har forelagt undersøgelsen.
"Jeg vil derfor ikke kommentere de enkelte tal og holdningsforskydninger, men blot konstatere, at undersøgelsen atter en gang dokumenterer et behov for massivt oplysningsarbejde: Hovedparten af den danske befolkning har kun sporadisk kendskab til fondsproblematikken. Det kan da heller ikke undre, når de fleste journalister og mange folkevalgte på Christiansborg heller ikke aner, hvad fonde kan og vil," siger Anker Brink Lund.
Hos Fondenes Videnscenter erklærer Ann-Sofie Nielsen sig enig i Anker Brink Lunds forbehold.
"Jeg er selvfølgelig enig med Anker Brink Lund i, at man skal være varsom med, hvor meget man tolker ind i kendskabs- og omdømmeanalysen. Den undersøger befolkningens helt overordnede kendskab og holdning til fondene, og den dykker ikke som sådan ned i, hvor meget befolkningen ved om fondene," siger hun.
Også Adam Moe Fejerskov peger på, at resultaterne indikerer et behov for øget synlighed og kommunikation i sektoren. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker blandt andet i ikke-statslige aktørers roller i samfundsudviklingen.
"Der er i den grad stadig brug for markante forbedringer i fondssektoren, når det kommer til transparens, synlighed og kommunikation," siger Adam Moe Fejerskov:
"Det gælder selvfølgelig de enkelte projekter, men det gælder også fondene som helhed – i hvor høj grad de stiller op til offentlige arrangementer og debatter og er tilgængelige i situationer, hvor de ikke nødvendigvis kan styre narrativet, men forstår, at deres tilstedeværelse og åbenhed er afgørende på grund af det demokratiske underskud, fondene mere strukturelt har," siger han.
A.P. Møller Fonden og Trygfonden scorer højest
90 procent af danskerne har dog hørt om mindst én fond, når de bliver præsenteret for en stribe fondsnavne.
Nærmere bestemt for de 28 fonde, der har betalt for at få inkluderet kendskabet til dem selv i undersøgelsen. Fondenes Videnscenter har ikke offentliggjort kendskabet til nogen af de individuelle fonde, men fem af landets største fonde har valgt at dele resultaterne om dem selv med Fundats.
Præsenteret for listen af fonde angiver 63 procent, at de kender A.P. Møller Fonden. Lige så mange kender Trygfonden.
45 procent kender Carlsbergfondet, mens 40 procent kender Novo Nordisk Fonden, og 34 procent kender Nordea-fonden.
"Det er ret markant at se den tilsyneladende blinde tro på, at fondene gør et godt stykke arbejde. Blind tro, fordi folks konkrete kendskab til fondenes arbejde stadig ikke er voldsomt højt," siger Adam Moe Fejerskov.
"Det samfundsmæssige narrativ omkring fondenes rolle er tydeligvis stærkt, samtidigt med at det nok også spiller ind, at mange af de store fonde i dag er forbundet med virksomheder, som også nyder stor anseelse for deres bidrag til den danske økonomi. Var der tale om fonde bundet op på personer snarere end virksomheder, ville vi nok se et anderledes blandet billede," siger han.
Ifølge Erik Gahner Larsen, ph.d. og forsker i kvantitativ politik ved University of Kent, giver det fin mening, at borgerne generelt har et positivt syn på fonde som samfundsinstitution, uden at de nødvendigvis på stående fod kan nævne konkrete fonde.
"Der er mange måder at tolke dette på, og en positiv læsning kan være, at det ikke er én eller to fonde, der dominerer danskernes bevidsthed, men at der er tale om en bred vifte af fonde, danskerne bliver eksponeret for – i det omfang, de gør det," siger Erik Gahner Larsen, der i sin daglige forskning har specialiseret sig i analyser af kvantitative data.
"Det kunne sågar være tilfældet, at der er en negativ sammenhæng mellem antallet af fonde og hvor mange konkrete fonde, borgerne kan huske navnet på. Det kunne selvsagt også være interessant at sammenholde det med, hvor synlige fondene er på de kanaler, hvor borgerne får deres information," siger han.
Favorisering og skatteoptimering
I år adskiller analysen sig fra tidligere undersøgelser, idet Fondenes Videnscenter har ønsket at belyse, hvad der driver de positive og negative opfattelser af fondene. Blandt andet er svarpersonerne i fritekstfelter blevet bedt om at begrunde deres positive eller negative opfattelser af fondene.
Blandt de svarpersoner, der mener, at de danske fonde gør en positiv forskel i det danske samfund, er tre årsager dominerende:
Fondene muliggør projekter, der ellers ikke ville blive realiseret på grund af manglende økonomisk støtte, herunder forskning, kulturprojekter og sociale initiativer.
Fondene støtter udsatte grupper og individer, som socialt udsatte, studerende og små foreninger, hvilket forbedrer deres livskvalitet og muligheder.
Og fondene fremmer innovation og udvikling i Danmark, især inden for videnskab, teknologi og kultur, og fungerer som katalysatorer for nye idéer og løsninger med langsigtede positive effekter på samfundet.
Hovedparten af den danske befolkning har kun sporadisk kendskab til fondsproblematikken. Det kan da heller ikke undre, når de fleste journalister og mange folkevalgte på Christiansborg heller ikke aner, hvad fonde kan og vil.
Anker Brink Lund – professor, CBS
Blandt de tre procent, der er uenige i, at de danske fonde gør en positiv forskel, fremhæver svarpersonerne en mangel på gennemsigtighed hos fondene og en bekymring for, om fondene favoriserer visse grupper over andre.
De fremhæver også erstatningen af offentlig finansiering, idet de er usikre på, om fondene overtager opgaver, som burde være statens ansvar. Og endelig fremhæver de en skepsis over skjulte motiver, herunder en bekymring over, om fonde fungerer som redskab til skatteoptimering for individer og virksomheder.
En generel forståelse
Det fremgår også af undersøgelsen, at der er en direkte sammenhæng mellem kendskab og omdømme. Jo flere fonde, svarpersonerne kender, desto mere tilbøjelige er de til at have en positiv opfattelse af fondene.
Den sammenhæng går igen i en fokusgruppe-undersøgelse, som Epinion har gennemført ved siden af spørgeskemaundersøgelsen:
"Personer med stort kendskab har en positiv, næsten ukritisk, indstilling til fondene, som især er drevet af den positive forskel, fondene har haft for personerne selv eller deres lokalmiljø. Dem med begrænset kendskab har generelt en større skepsis til fondene," lyder konklusionen.
Samtidig er der for første gang en betydelig variation mellem, hvor mange der mener, at fondene gør en positiv samfundsmæssig forskel, og hvor mange der mener, at fondene løfter en vigtig samfundsmæssig opgave.
Mens 71 procent af danskerne altså mener, at fondene gør en positiv forskel, mener 62 procent, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave. I tidligere undersøgelser har de to tal fulgtes ad, kun adskilt af få procentpoint.
"Diskrepansen kan være udtryk for stor tillid til fondenes arbejde. Det faktum at borgerne på den ene side ikke er bekendt med konkrete initiativer, men også er af den opfattelse, at fondene gør en positiv forskel, kan tolkes som tiltro til, at fondene spiller en vigtig rolle i samfundet. På samme måde som jeg ikke har nogen idé om, hvad politiet og domstolene konkret arbejder med, men alligevel har en generel forståelse af deres funktion i samfundet og positive bidrag," siger Erik Gahner Larsen fra University of Kent.
